Mere end 100 forskellige slags te på lager 1-4 hverdages levering Vi pakker gerne ind Gratis fragt ved køb over kr. 350,- Kundeservice: info@teacup.dk

Kaffebønner

Her finder du vores udvalg af hele kaffebønner i høj kvalitet. Vi har udelukkende hele kaffebønner på lager, og vi kværner kun kaffen, hvis du skriver det når du bestiller. Vi har ikke formalet kaffe på lager, da vi kun ønsker at give dig den bedste kvalitet. Hele kaffebønner bør kværnes så tæt på brygningen som muligt, for at give den bedste smag. Skriv i notatfeltet om du ønsker kaffen malet, samt om du ønsker den malet til espresso, kaffemaskine eller stempelkande. Skriver du ikke noget så sender vi dig hele kaffebønner. 

Vi har desværre ingen produkter der matcher dine kriterier

Hele kaffebønner holder længere

Hele kaffebønner giver dig den bedste kop kaffe. Hele kaffebønner bør kværnes så tæt på kaffebrygningen som muligt. Vi anbefaler hele kaffebønner da det giver dig en mere aromatisk kop kaffe med en bedre smag. Hele kaffebønner holder bedre på aroma og smag, og enhver kaffe vil miste både aroma og smag kort tid efter formalingen. Malet kaffe holder sig derfor ikke lige så længe som hele kaffebønner. Hele kaffebønner vil også miste aroma og smag når emballagen er brudt, men vil alligevel holde sig bedre en formalet kaffe. Vi anbefaler at du opbevarer hele kaffebønner i en lys- og lufttætbeholder, eller at du opbevarer dem i den emballage de leveres i, gerne lukket med en lukkeclips eller tætpakket med en elastik. Ved at beskytte dine hele kaffebønner mest muligt mod lys og luft vil du længst muligt beholde den gode aroma. Det kan derfor også anbefales at købe flere mindre poser, så du ikke behøve bryde emballagen. 

Hele kaffebønner fra mindre producenter

Vi holder meget af at samarbejde med nogle af de mindre producenter, og faktisk byder Danmark på mange mindre kaffeproducenter og flere og flere mikroristerier dukker op i det danske land. Fordelen ved at købe lokalt ristet kaffe er, at du får en friskristet kaffe der ikke er rejst jorden rundt efter ristning. Selve kaffebønnen har selvfølgelig været verden rundt i og med, at vi ikke kan producere kaffebønner i Danmark, men selve ristningen er først foregået i Danmark. Microristerier vil også kæle og kræse mere for kaffen, så du vil opleve en helt anden smag og dermed en helt anden kaffeoplevelse end du kender hvis du er vant til at købe hele kaffebønner eller formalet kaffe i dit lokale supermarked. Du vil blive overrasket hvor sansefuld en smagsoplevelse du kan få fra friskristede hele kaffebønner. 

En kaffebønne er faktisk et bær

Kaffebønnen er frugten fra kaffeplanten, og er kendetegnet ved at ligne en lille bønne - men i virkeligheden er en kaffebønne kernen fra et rødt eller lilla bær der minder om et kirsebær. Overalt i verden refererer man dog til en kaffebønne og ikke et kaffebær. Kaffeplanten bærer blomster der dufter lidt ligesom jasminblomster, og når planten er 4-5 år gammel begynder den at bære frugt. Der findes mange forskellige arter af kaffeplanter men de mest almindelige kaffebønner kommer fra de to typer kaffeplanter; Arabica og Robusta. Robusta bruges typisk i kaffeblandinger, og er den billigste kaffebønne, så den bruges ofte til at holde kiloprisen nede. Arabica er en finere kaffebønne med mere finesse men er også dyrere. Arabica kaffebønner står for ca. 70% af verdens kaffeproduktion. Det tager ca. 9 måneder for de umodne bær at modne på planten.

Herefter plukkes frugterne der skal blive til kaffebønner. Nogle kaffeplantager plukker alle frugter på en gang, og andre plukker dem i etaper således at de kun plukker de bær der er helt modne, hvorefter de venter og derefter plukker igen. På den måde for bærene lov til at modne på planten og derved udvikle smag. Plukningen kan foregå ved håndkraft eller ved hjælp af maskiner. Kvalitetskaffe er plukket ved håndkraft; plukningen foregår mere nænsomt, og kun de gode, modne bær plukkes. 

Efter høsten skal kaffebønnerne sorteres, tørres og her starter processen med fremstilling af kaffe og klassificering af kaffebønner. Kaffebønner bliver sorteret i forskellige kvaliteter; de skadede kaffebønner sorteres fra, det kan være kaffebønner der har skader fra insekter, vejrskader mm. De ydre lag af kaffebønnen fjernes og kaffebønnerne vaskes og tørres enten maskinelt eller i solen. Efter tørringen bliver kaffebønnerne klassificeret i forskellige kvaliteter; de sorteres bl.a efter størrelse for at sikre at kaffebønnerne har samme størrelse. Dette kan f.eks. gøres ved at måle størrelsen ved at lægge kaffebønnerne på en plade med huller, hvorved kun de mindste falder igennem hullerne. 

Til sidst har man de grønne kaffebønner som er klar til at blive ristet. Kaffebønnerne fordeles i sække og afskibes til bl.a. Europa hvor opkøbere køber de grønne kaffebønner, som herefter ristet på større eller mindre risterier. Det er nu også muligt at købe grønne kaffebønner til hjemmeristning. 

Kaffebrygningsmetoder

Der findes mange forskellige måder at brygge kaffe på. Vi kender nok alle til den helt klassiske kaffemaskine, men idag er der mange flere muligheder hvis man ønsker en god kop kaffe. De mest almindelige brygningsmetoder er kaffemaskine, stempelkande og espresso. 

Espresso er en bryggemetode, og ikke en kaffesort, selvom mange nok har opfattelsen af at espresso er en bestemt slags kaffe. Espresso betyder "hurtig" og henviser til at det varme vand hurtigt presses igennem den fintmalede kaffe under tryk. Espresso er kaffeentusiasternes foretrukne bryggemetode da den giver en helt optimal smagsoplevelse. Espresso danner også basis for mange af de velkendte kaffedrikke såsom cappucino, café au lait og cafe latte. 

Filterkaffe er den mest almindelige brygningsmetode og er i særdeleshed populær i og med at det er muligt at brygge en større mængde på én gang. Brygger man kaffe på en kaffemaskine er det vigtigt at kontrollere temperatur og gennemløbstid så man får den bedste kvalitet. Har man ikke en kaffemaskine kan man brygge filterkaffe på "gammeldags maner" hvor man har et filter i en tragt som sættes øverst i en kande, hvorefter det varme vand hældes over. Man kan placere et papirfilter i tragten eller man kan investere i et metalfilter. Kaffefilteret kan afgive papirsmag til det færdige bryg, så det er vigtigt at vælge et filter i god kvalitet. Papiret kan også opsuge den vigtige olie, hvorved en stor del af kaffens aroma vil blive sorteret fra. Mange vil derfor mene, at filterkaffe er den mindst aromatiske bryggemetode. 

Stempelkanden er også populær, da det er en enkel og nem brygningsmetode som også er dekorativ på kaffebordet. Groftmalede kaffebønner blandes med det varme vand og kaffegrums sorteres fra ved at trykke et stempel ned i bunden af kanden, hvor kaffegrumset samles. Kaffen får en god smag da aromaen bevares i og med at olierne fra kaffebønnen bevares i det færdige bryg.

Mokkametoden er lidt mindre udbredt, og brygges typisk ved hjælp af den karakteristiske lille kantede kande, hvor vandet placeres i bunden og når det varmes op presses det op igennem kaffen der er placeret i et filter - og vandet presses op i kanden der er placeret øverst. De små sekskantede kander vi kender fra Italien kaldes ofte "espresso kander" men det er i virkeligheden mokkametoden man her brygger. 

I nogle lande i mellemøsten, Nordafrika, Tyrkiet, Grækenland og Balkan brygger man typisk kaffe i en lille karakteristisk kande med håndtag en såkaldt "ibrik" eller "briki". Den meget fintmalede kaffe røres sammen med vand der koges op, typisk med lidt sukker - og efterfølgende falder kaffegrumset til bunds og det færdige bryg kan hældes over i en lille kop. 

Mere end 100 forskellige slags te på lager
1-4 hverdages levering
Vi pakker gerne ind
Gratis fragt ved køb over kr. 350,-
Vores webshop anvender cookies. Vi indsamler data til at analysere trafik, tilpasse annoncer samt data. Ved fortsat brug af hjemmesiden accepterer du disse.

Kurven er tom

Der kan forekomme længere ekspeditionstid i øjeblikket pga afholdelse af ferie og mindre personale
Vores webshop anvender cookies. Vi indsamler data til at analysere trafik, tilpasse annoncer samt data. Ved fortsat brug af hjemmesiden accepterer du disse.