Earl Grey te er navnet på en klassisk sort te som de fleste kender. Earl Grey er nok en af de mest velkendte teer og den te mange vil tænke på når de skal nævne en god sort te. Der findes idag mange forskellige typer af Earl Grey te men fælles for dem alle er den velkendte smag af 'bergamot' som vi også kender fra bolcher, slik og duftens verden.
Bergamot er en citrusfrugt der minder om en blanding af en æble og en pære. Frugten spises typisk ikke ren da den indeholder mange bitterstoffer. Men den bruges gerne som smagsgiver i marmelade, kager, bagværk, desserter - og selvfølgelig i Earl Grey Te.
Vi har altid flere forskellige slags earl grey te på lager inklusiv en rigtig god økologisk Earl Grey te med morgenfrue blomster.
Earl Grey te har fået sit navn efter Charles Grey der var premierminister i England i 1830'erne. En anekdote fortæller at teen blev skænket premierministeren i gave, men det er ikke en valdieret historie. Charles Grey var dog meget begejstret for smagen af te med bergamot at han gik til sit favorit tehus og fik dem til at lave denne blanding, som senere blev udbredt af de store tehuse og tehandlere og bredte sig til hele verden.