Mere end 100 forskellige slags te på lager 1-3 hverdages levering Vi pakker gerne ind Gratis fragt ved køb over kr. 300,- Kundeservice: info@teacup.dk

Rooibos

Rooibos te er en sydafrikansk urt, der også kendes under navnet redbush te eller rød te. Den har et udseende der minder lidt om fyrrenåle og en behagelig og mild smag. Den indeholder ingen koffein eller garvesyre og bliver derfor ikke bitter. Rooibos te er til gengæld rig på vitaminer, mineraler og antioxidanter. 

Vi har desværre ingen produkter der matcher dine kriterier

Mere om Rooibos Te

Rooibos te er en anden type te, end den vi normalt kender. Rooibos te stammer ikke fra den oprindelige teplante, og er nærmere en slags urtete. Den er meget mild og lidt sødlig, og så er den helt fri for koffein og har et meget lavt indhold af garvesyre.

Rooibos te stammer fra Sydafrika, hvor det også kendes under navnet 'bush te'. Rooibosbladene kommer fra en lavtvoksende busk og er smalle og nærmest nåleformede. Rooibos minder lidt om små fyrrenåle. Rooibos te findes både i en rød og en grøn version. Den mest almindelige er den røde te, som er fermenteret, hvorved den får den karakteristiske rødbrune farve, og den milde og let søde smag. Den grønne version er ikke fermenteret og har en endnu mildere smag end rød rooibos te.

Oprindeligt voksede Rooibosbusken vildt på bjergskråninger og klippefremspring. De nålelignende blade blev under meget besværlige forhold plukket og lagt i hessiantasker. På den flade røde landjord blev bladene hakket og slået i stykker med økse og hammer, for derefter at tørre i den varme sol. Herefter vandt rooibos teen popularitet som et velsmagende alternativ til den sorte te.

Rooibos te er blevet berømt pga. den gode smag men også pga. de mange sundhedsfremmende egenskaber. Ligesom andre teer indeholder rooibos flavonoider, der fungerer som antioxidanter, som har en positiv indflydelse på immunforsvaret. Rooibos te er rig på mange mineraler, herunder jern, calcium, kalium, kobber, fluorid, mangan, zink og magnesium. Sammenholdt med at rooibos te er koffeinfri og ikke indeholder garvesyre, så er rooibos te en meget sund drik, som nydes af mange. 

Rooibos te fremstilles nogenlunde ligesom de fleste andre typer te. Overhæld rooibos te med kogende vand og lad det trække 8-10 minutter. Rooibos te kan nydes hele døgnet rundt, og da den ikke indeholder koffein er den også god som aftente, og kan virke afslappende og beroligende. Mange børn er også glade for rooibos te, især de aromatiske blandinger, hvor der er blandet tørret frugt og aroma i rooibos teen.

Vi har et udvalg af rooibos te i høj kvalitet. Se vores udvalg af rooibos te her. Vores mest populære typer af rooibos te er rooibos med vanilje eller den forfriskende og sødlige rooibos med blåbær. 

Mere end 100 forskellige slags te på lager
1-3 hverdages levering
Vi pakker gerne ind
Gratis fragt ved køb over kr. 300,-

Kurven er tom