Hibiscus Te
Hibiscus te er et udtræk lavet af blomsterne fra hibiscus planten. Hibiscus-te er kendt for sin karakteristiske lyserøde farve og sin friske, let syrlige smag.Du kan drikke brygget rent, og det har en frisk, syrlig smag eller du kan blande blomsterne med en af dine yndlingsteer.
Hibiscusteen, som mange tedrikkere kender, består af blomstens indre og ydre bæger. De høstes samtidig med frugterne og tørres. Efter blomstring får de tykke og lidt sprøde bægre deres typiske røde farve. Hibiscus dyrkes fortrinsvis i Sudan, Egypten, Kina, Mexico og Thailand. Disse kommer fra Sudan. Blomsterne overhældes med 100 grader varmt vand og trækker 5-10 minutter.
Storblomstret Hibiscus Te
Denne hibiscus te består af hele, tørrede blomster. De tørrede blomster har en smuk, intens dybrød farve og den karakteristiske smag der er både sød og syrlig på samme tid.
Særligt om hibiscus te
For at lave hibiscus-te bliver de tørrede blomster af hibiscusplanten, også kaldet roselle, opblødt i varmt vand i nogen tid, normalt 5-10 minutter, indtil te’en opnår den ønskede styrke og farve. Teen kan serveres varm eller afkøles og serveres over is, ofte sødet med sukker eller honning efter smag.
Hibiscus-te er populær i mange kulturer over hele verden og har forskellige navne afhængigt af det geografiske område, hvor den drikkes. Ud over sin forfriskende smag siges hibiscus-te også at have sundhedsmæssige fordele på grund af dets høje indhold af antioxidanter og vitamin C. Det siges også at have egenskaber, der kan være gavnlige for fordøjelsen og hjerte-kar-sundheden.
- Hvad er hibiscus te godt for?
Hibiscus te er populært over hele verden, i særdeleshed på grund af den friske smag, men i høj grad også fordi blomsten er kendt for at have en række sundhedsmæssige fordele. Der forskes en del i effekten af hibiscus te, og en stor del af forskningen peger på, at hibiscus te kan være effektivt mod flere lidelser, såsom: (kilde)
- Højt blodtryk (kilde)
- Væskeophobninger
- Blærebetændelse
- Højt kolesterol
- Nyrelidelser
Hibiscus te siges desuden, at være fremmende for vægttab, udrensning, bakteriedæmpende mm. Men det er vigtigt at tage forbehold, og altid konsultere en læge, hvis man oplever nogle af ovenstående problemer. Urtete kan aldrig erstatte lægelig behandling.